Brian
Brian Bagmand bag koncernen O'Brian.dk som står bag mange kendte brands og firmaer, helt fra fotovirksomhed til smykkedesign og salg. 6 min read

Den fedeste bil - DS5 Style 2.0HDI 180

DS5 Style 2.0HDI 180

Tilbage i 2011, da Citroen introducerede deres DS5, var jeg helt solgt. Denne udstillingsbil ville ligefrem komme til salg i Danmark. En bil der mere ligner en prototype end en salgsklar bil. Jeg synes det var den absolut fedeste bil jeg nogensinde havde set, både det meget futuristiske udseende udvendigt, og det meget cockpit agtige interiør. Men efter jeg så de første priser, kunne jeg godt se at det kunne jeg glemme alt om.

Lækker ser det da ud

Da jeg så stod og skulle finde en ny bil, ledte jeg både Biltorvet og Bilbasen igennem flere gange om dagen. Masser af forskellige søgekriterier blev tastet, og jeg læste et ton af forskellige annoncer. Til sidst stod valget mellem en 2016 Citroen C5 Crosstourer med 180 hk diesel og automatgear og en Skoda Octavia med 150 hk diesel og DSG, begge havde glastag og alt i udstyr.

På vej op mod forhandleren med C5’eren, ville jeg køre lige forbi DS butikken i Århus, de havde en DS 5 stående, der var en del over mit budget, men om ikke andet, så ville en prøvetur være fedt.

Det skulle jeg aldrig have gjort. Da jeg første gang kastede mine øjne på den i udstillingslokalet var jeg SOLGT! Den stod der i glimtende perlemorshvid, helt sort tag (glastag), super fede 18” DS fælge, sænket og mørktonede ruder hele vejen rundt…. Feeeeed bil! Indvendigt var der disket op med super lækre læder/alcantara sæder, det originale Denon anlæg med subwoofer, den nye infotainment skærm med Apple Carplay, og så selvfølgelig det unikke cockpit layout. Testturen fik ikke min puls ned, den larmede slet ikke som forventet (jeg har hørt at der skulle være ret meget støj fra dæk og vind, men det kunne jeg ikke høre)

Lækker ser det da ud

Så jeg måtte jo sætte mig ved sælgerens bord og forhandle det bedste jeg havde lært. Vi var ikke helt enige, men efter at have vredet armen langt nok om på ryggen af ham, fik jeg prisen ned meget tæt på mit absolutte max budget, inkl. super flotte 17” originale DS fælge med næsten nye vinterdæk. Fik aftalt at alt software i bilen skulle opdateres til sidste nye (bilens computer, gearkasse, infotainmentsystem og GPS) Bag dækkene så lidt slidte ud, så dem lovede de at tjekke, og udskifte hvis det var for slidte.

Jeg slog til, og få dage efter kunne jeg hente bilen. Da jeg ankom til udstillingen stod min bil inde midt i rummet badet i lys - men dækket af et DS dækken. Sælgeren kom, vi skrev under på noget kedeligt papir, og dækkenet blev fjernet og frem kom MIN DS5. Eftersom det var blevet november, havde de monteret vinterdækkene på den, og min 18” var puttet bag i. Jeg tjekkede dækkene, og kunne se de ikke havde skiftet dæk, og nu kunne jeg rigtig se at der ikke var meget mønster tilbage. Men sælger sagde at værkstedet havde vurderet at der var mere end 3mm på alle dæk, så de kunne ikke forsvare at komme nye dæk på. Nuvel, jeg kunne ikke lige på stående fod bedømme om der var 2, 3 eller 4 mm tilbage, så jeg godtog det.

Lækker ser det da ud

Jeg fik nøgler udleveret, og tog turen hjem. Her blev jeg meget positiv overrasket over at det i forvejen lave støjniveau var faldet endnu mere med vinterdæk monteret. Bilen var overraskende stabil på motorvejen, til trods for en ret kraftig sidevind.

Det første jeg gjorde da jeg kom hjem var at få smidt sommerdækkene i mit depot rum - her havde jeg en dæk mønster måler, så jeg ville lige tjekke mønstret inden jeg pakkede dem væk. Jeg fik slet ikke brug for den, for jeg kunne straks finde flere steder på hver dæk, hvor dækket var slidt helt ned til 0,5mm indikatoren - PÅ ALLE DÆK! Jeg tog billeder af dækkene, så jeg kunne vise dem at der skulle nye dæk til. Næste punkt var at tjekke infotainment systemet. Her fandt jeg meget hurtigt ud af at både radio og GPS var med original softwaren tilbage fra 2016 - så det var ikke blevet opdateret. (jeg fandt ud af hvilken version var den nyeste på nettet, og der var STOR forskel i version numre.)

Lækker ser det da ud

Dagen efter ringede jeg straks til sælger og fortalte ham hvad jeg havde fundet ud af. Her fik jeg bare besked på at jeg skulle skrive en mail til værkstedet om det, så ville de finde en tid til at få det fikset. Jeg fik nye dæk monteret i første forsøg, men infotainment systemet drillede dem. De havde til sidst tilkaldt hjælp fra DS i Frankrig der kom og tjekkede min radio. Åbenbart var der noget galt med kommunikationen til radioen, så den kunne ikke modtage opdateringerne. Jeg blev så spurgt om jeg virkelig ønskede den nyeste software? Jeg sagde selvfølgelig ja tak. Der blev så bestilt en ny radio - men det var heller ikke helt nemt, for den model der er i min bil, er åbenbart udgået som reservedel. Så de blev nødt til at bestille en komplet nyt system hjem til bilen. Så da de endelig havde fået den monteret, fik jeg en bil med opdateret radio og GPS. Samtidig betød opgraderingen at der nu var Android Auto - noget som jeg personligt er MEGET glad for da jeg så kunne ‘smide’ min gamle iPhone5 ud af armlænet.

Lækker ser det da ud

Nu har jeg haft bilen i næsten et års tid, og jeg er stadig lige betuttet over at jeg faktisk ejer en af mine absolutte drømmebiler. desuden er jeg faktisk ret overrasket over brændsstofs økonomien. Til trods for godt 1700kg tørvægt, 180hk motor og automatgear, så drikker den lige under 18km/l Det er super godt… Jeg har fundet ud af at DS i Danmark er forfærdelig dyre med deres service, så jeg benytter mig af DS værkstedet nede i Harislee, som jeg tidligere har brugt med stor succes. Altid super service, og priser der ligger laaaaangt under de danske. Samtidig kan man benytte sig af deres gratis lånebil, og få købt lidt ind hos Fleegard, Calle, Duborg og andre gode venner :D

Lækker ser det da ud